Garanti- & HandelsbetingelserLæs også vores Garanti og service, Serviceforskrifter og Fortrydelsesret og returnering .Nedenfor findes betingelserne for Lindebjerg A/S’ garantiordning, samt information om behandling af persondata. 1. GARANTIORDNINGENS OMFANG 1.1 Garantiordningen omfatter det på slutsedlen specificerede køretøj. 1.2 Garantiordningen dækker produktet i dets oprindelige standardversion. Tilkøbt ekstraudstyr er ikke dækket af garantiordningen. 1.3 Garantiordningens løbetid gælder fra den dag produktet leveres til køberen. Denne dato skal fremgå af faktura og garantibevis. 2. GARANTIORDNINGEN DÆKKER IKKE 2.1 Ubegrundede servicebesøg og servicearbejde, hvor en servicetekniker tilkaldes, men det viser sig at være en brugerfejl eller at man selv kunne have rettet fejlen ved at følge anvisningerne i produktets brugermanual. 2.2 Sliddele såsom batterier, dæk, pærer, sikringer, bremsebelægninger, bremseskiver, olier, fedt, betræk, spejle, mv. 2.3 Udstyr og andre dele monteret efter produktets fakturadato. 2.4 Udgifter til servicearbejde og -eftersyn, herunder justeringer og almindelig vedligeholdelse, samt udgifter til transport til/fra værksted. 2.5 Justering af hjulindstilling, som skyldes normal brug og/eller udefrakommende påvirkninger såsom kørsel over kantsten, huller i vejen mv. 2.6 Skader forvoldt af brugeren selv eller tredje part. 2.7 Hvis der foretages konstruktive ændringer i produktets konstruktion. 2.8 Hvis produktet har været udsat for en skade, der ikke er udbedret på behørig vis øjeblikkeligt efter skadens opståen. 2.9 Hvis produktet bliver betjent af personer, hvis vægt overstiger den foreskrevne maksimale brugervægt. 2.10 Hvis produktet ikke er serviceret i henhold til Lindebjerg A/S’ gældende serviceforskrifter. Læs lindebjerg.dk/shop/cms-serviceforskrifter.html. 2.11 Kosmetiske fejl og mangler f.eks. lak, maling, samt ujævnheder i skjolde og kåber. 3. FØLGENDE DEFEKTER ER IKKE OMFATTET AF GARANTIORDNINGEN 3.1 Defekter som følge af ukorrekt reparation af kunden eller tredjepart. 3.2 Defekter på komponenter, som skyldes en gradvis normal forringelse (slid) begrundet i produktets alder. 3.3 Defekter som følge af uhensigtsmæssig brug af produktet eller ved forsætlig handling. 3.4 Følgedefekter opstået på grund af forkert brug af produktet, herunder forkert tilslutning af oplader. 3.5 Defekt oplader som følge af udendørs brug og/eller brug i fugtige områder som garage eller lign. og hvor vejrbestandig oplader er fravalgt. 3.6 Hvis et krav er svigagtigt eller der bevidst er oplyst falske eller fejlagtige oplysninger omkring en evt. defekt, hændelse eller produktet. 4. EJERS FORPLIGTIGELSER IHT. VEDLIGEHOLDELSE 4.1 Ejeren bærer alene ansvaret for korrekt vedligeholdelse af produktet iht. fabrikantens forskrifter. Se serviceeftersynsprogram i produktets servicehæfte eller på lindebjerg.dk/shop/cms-serviceforskrifter.html. 4.2 Ejeren bærer alene ansvaret for dokumentation på vedligeholdelse og serviceeftersyn af produktet iht. fabrikantens forskrifter. Ved ejers misligholdelse af en eller flere af ovenstående forpligtelser, som er beskrevet i pkt. 4, ophører Lindebjerg A/S’ garantiordning og -forpligtelse straks. Mulighederne for reklamation vil herefter være som anført i dansk købelov. 5. ERSTATNINGSANSVAR Lindebjerg A/S fraskriver sig ethvert erstatningsansvar i forbindelse med: 5.1 Dødsfald, legemsbeskadigelse, skader på anden ejendom, samt ethvert krav om erstatning for følgeskader og tab i forbindelse med defekter, uanset om disse er dækket af garantien. 5.2 Omkostninger som følge af manglende reservedele, udlejningskøretøj, tabt arbejdsfortjeneste, bjærgningsudgifter, rejseudgifter mv. 6. FREMGANGSMÅDE VED DEFEKT Skulle De mod forventning opleve en defekt ved et produkt, bedes De henvende Dem til Lindebjerg A/S og præcisere så udførligt som muligt, hvad De mener, der er galt med produktet. Lindebjerg A/S vil herefter afgøre, om defekten er dækket af garantiordningen. 7. FORTRYDELSESRET OG RETURNERING Du har ret til at fortryde dit køb hos os i op til 14 dage efter modtagelse af produktet. Du kan fortryde et køb ved at returnere produktet i en af vores butikker eller sende det til os. Ved fortrydelse skal du selv afholde udgiften til fragt. Benytter du dig af fortrydelsesretten, skal du udfylde skemaet for fortrydelse og sende det til: mail@lindebjerg.dk. Du finder skemaet her: https://lindebjerg.dk/shop/cms-fortrydelsesret.html Du kan også altid gå ind en af vores butikker i hele landet. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Hvis du fortryder og ordren endnu ikke er afsendt fra os kan den annulleres ved at kontakte os på telefon +45 6315 0000. Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med returnering af produktet. Du bærer risikoen for produktet fra tidspunktet for dennes levering. Visse produkter kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder bl.a. for cykler, elcykler samt el- og kabinescootere. Skal vi afhente produktet hos dig opkræves et kørselsgebyr på 949,00 kr. Produktets stand, når du sender det retur Det købte produkt skal returneres ubrugt og i væsentlig samme stand og mængde som ved modtagelsen. Vær opmærksom på, at produkter, der er specielt hjemskaffet, fremstillet eller tilpasset efter dit individuelle behov, ikke tages retur. Ligesom elektriske komponenter ikke tages retur, hvis indpakningen er brudt. Ved fortrydelsesret ved køb af cykler, elcykler samt el- og kabinescootere, kan du afprøve produktet som hvis du prøvede det i en fysisk butik, men du må ikke tage det i egentlig brug.Du hæfter for eventuel forringelse af produktets værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå produktets art, egenskaber og den måde, det fungerer på. Hvis produktet er afprøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af produktets handelsmæssige værdi. Tilbagebetaling af købsbeløbet Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af fx en værdiforringelse som du hæfter for, fratrækkes dette det oprindelige købsbeløb. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi betalinger modtaget fra dig, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om at du fortryder aftalen. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved dit køb, medmindre du udtrykkeligt har bedt om andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget produktet retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Hvis du fortryder købet, skal produktet sendes eller leveres til: Lindebjerg A/S, Stensgårdvej 14, 5500 Middelfart. Du bedes vedlægge en kopi af ordrebekræftelse eller faktura/bon. 8. BEHANDLING AF PERSONDATA 8.1 Ved underskrift på forsiden accepteres det, at Lindebjerg A/S må behandle mine oplysninger som led i at yde den forventede service til mig som kunde. CPR- og kontonummer kan i visse tilfælde opbevares ved f.eks. finansiering eller indregistrering af produkter. I helt specifikke tilfælde kan helbredsoplysninger også være nødvendigt at opbevare. 8.2 Persondata vil kun blive behandlet af Lindebjerg A/S, eller af relevante samarbejdspartnere, hvor en databehandleraftale er indgået. 8.3 Behandling af persondata sker i forbindelse med oprettelse af kundekonto, varelevering, besvarelse af henvendelser, statistik og analyse samt, ved særskilt sammentygge, fremsendelse af nyhedsbreve og markedsføringsmateriale. 8.4 Du har som kunde til enhver tid ret til at kræve indsigt i, hvilke data Lindebjerg A/S opbevarer om dig, samt at gøre indsigelse og i den forbindelse få korrigeret eller slettet dine personoplysninger. 8.5 Hvis du som kunde ønsker at klage over behandling af dine personoplysninger, kan dette ske til Lindebjerg A/S, Stensgårdvej 14, 5500 Middelfart, tlf. 63150000 eller til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. |