MEGET BEHAGELIG KØRSEL
Komfort ud over det sædvanlige.
Lindebjerg LM-700 er en firehjulet elscooter i den absolutte luksusklasse, udviklet til dig, der ønsker maksimal komfort, høj stabilitet og stærk motorkraft. Modellen er udstyret med Lindebjergs kraftigste og mest lydsvage motor på 1.400 W, som sikrer en rolig og behagelig køreoplevelse.
LM-700 har store hjul – 8" foran og 10" bag – kombineret med fuldt affjedrede hjulophæng, der giver en stabil og komfortabel kørsel, også når underlaget varierer. Som standard leveres scooteren med digitalt instrumentbord, hvor hastighed og batteristand nemt kan aflæses, samt LED-lygter, aluminiumsfælge og Lindebjergs bedste kaptajnsæde med høj siddekomfort.
Bemærk! Batteripakken kan udvides til hele 2x100 AH, hvilket giver mulighed for køreture på op til 80 km.
Vælger du denne scooter, leveres den gratis på din bopæl af Lindebjergs egne serviceteknikere. De sørger for en grundig gennemgang af køretøjet, så du er tryg og godt klædt på til din første tur.
Service udføres ligeledes hjemme hos dig. Med en Lindebjerg elscooter skal du aldrig selv transportere køretøjet til eller fra værksted – vi klarer det hele hos dig.
For de fleste er køb af en elscooter en stor beslutning. Derfor tager vi os tid til at finde den model, der passer bedst til netop dine behov. Du er derfor velkommen til at kontakte os for en aftale om en gratis fremvisning hjemme hos dig.